Emne: Danskere i Grønland
Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Torsdag d. 6. april 2017Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem
Aanguaq J Hansen, formand for Inuit Ataqatigiit i Aasiaat
Mandag d. 7. marts 2016I dagens Grønland er der for mange offentlige stillinger som varetages af tilkaldt arbejdskraft, og vi er vidende om, at der er for mange veluddannede fastboende som har svært ved at finde et arbejde, og derfor må søge arbejde i andre lande.
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 17. maj 2014Der findes over 50 lovgivninger om regler for tilknytning til Grønland
Tilknyttede tekster:
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 11. april 2014Det kan være endog meget svært at overskue, hvornår man har ret til at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Det skyldes, at der til en del af samfundets love og regler hører en tilknytningsregel.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 7. november 2012Selv ville jeg mene, at en ansøger, som gennem mange år har bidraget til det grønlandske samfund gennem sin arbejdsindsats og sine skattebetalinger, har en sådan tilknytning til Grønland, at det ville være rimeligt at give dispensation til fritidsfangst- og jagt.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. marts 2012I dette forhold mellem Grønland og Danmark var der ikke nogen underdanighed fra Grønlands side og ikke nogen tvang og undertrykkelse fra Danmarks side. Det var et frivilligt møde i kolonierne i gensidig interesse.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 18. juli 2011Det er ingen hemmelighed at ledigheden i Grønland har været stigende samtidig med, at endnu alt for mange stillingskategorier indenfor især servicefagene besættes med udefrakommende arbejdskraft, eksempelvis som kokke, tjenere, stuepiger, musikere og dørfolk i restaurations- og hotelbranchen
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 7. juni 2011Allerede når man får denne bog i hånden sætter den tanker i gang. Det er en bog om livet i området ved Kap Farvel, så langt tilbage, som man har kunnet samle viden om området, og op til i dag. Den handler om de mennesker, der har boet der. Deres levevilkår, deres bosætning, deres fangst- og handelsrejser og de indbyrdes forhold mellem de forskellige grupperinger. Bogen handler om grønlænderne i området, men berører naturligvis også andre grupper, som man har haft kontakt med og ikke mindst handlet med.
Tilknyttede tekster:
Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne.
For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 6. august 2010Grønlands Hjemmestyre har i over 30 år haft muligheden for at sikre, at alle børn og unge fik en tryg og kærlig opvækst med en god folkeskole, hvor de blandt andet kunne have lært de nødvendige sprog, som kunne have gjort dem i stand til at gennemføre såvel håndværksmæssige som akademiske uddannelser. Resultatet er som bekendt ikke særligt godt.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Tirsdag d. 27. juli 2010Ønsker du nu, at jeg skal forstå dig således, at det oprindelige forslag skulle opfattes derhen, at skriftlige indlæg til Landstinget skal afleveres på såvel dansk som grønlandsk? Hvis dette er tilfældet, vil jeg gerne vide, hvad forskellen er på dit forslag og de nuværende procedurer.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 14. juli 2010Hvis Steen Lynge og andre ikke anerkender sproglige mindretals demokratiske rettigheder, så kan de nødvendige økonomiske overvejelser i en tid, hvor Grønland og Danmark er på vej ind i svære økonomiske problemer, måske stoppe denne hetz mod de dansksprogede.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. november 2002Et af de værste eksempler præsenterede Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist, der i en krydsildsudsendelse hævdede, at selvstændighed er forudsætningen for, at vi kan løse alle andre grønlandske problemer!!!
Finn Heilmann
Fredag d. 22. november 2002Og Sermitsiaq prøver også at agitere for skabelse af bro over skellene i samfundet for så vidt angår sprog og identitet. Men hvor er integriteten og respekten for det samfund man »patter på«? Hvad er takken?
Brita Poulsen
Lørdag d. 16. november 2002Så jeg håber, der bliver plads til dem igen i Grønland engang. Deres kærlighed og solidaritet med det smukke land kan kun være en ekstra ressource for fremtiden
Lars Mosgaard
Torsdag d. 14. november 2002Det er ikke engang danskerne, sådan nogle som mig, der er de farlige, nej det er nogle helt andre, nemlig dem, som påstår de er grønlændere, og nu vil de have opmærksomhed på bekostning af landets rigtige befolkning
Lars Hans Wille
Tirsdag d. 12. november 2002Grønland skal i selvhævdelses navn IKKE udråbes som et land, der ikke accepterer andre folkeslag eller dem, som taler andre sprog for den sags skyld. Jeg håber, at Hr. Hans Enoksen snarest muligt modificerer sine udtalelser
Hendrik Nielsen
Fredag d. 8. november 2002SIK vil ikke udelukke nogen, der er bosiddende her i landet til at stille op som kandidat, men vi vil bare kræve, at man fra Landstingets talerstol bruger det grønlandske sprog, og det er der ikke noget odiøst i eller et særsyn
Carina Bøttger
Torsdag d. 7. november 2002Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale ... Gælder det også os dansksprogede grønlændere!
Ole Heinrich
Torsdag d. 7. november 2002Fantasi er godt nok vigtigt - også i politik, men Per Berthelsens udtalelser er i hvert fald ikke i overensstemmelse med alles ... ønske om afpolarisering mellem befolkningsgrupperne!
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 4. november 2002Siumuts top (blev) udstillet, således at det nu må være indlysende for alle, at vi skal i gang med det vigtigste valg, som vort land nogensinde har været i - nemlig et valg, om flertallet i vort land siger ja til en åbenlys splittelse i samfundet - et ja til enten racisme eller til tolerance
Kurt Kristensen
Fredag d. 1. november 2002Debatten på onsdagens sprogmøde viser, at der er dybe grøfter, ofte fyldt med mistænksomhed, mellem de dansksprogede, de dobbeltsprogede og de grønlandsksprogede borgere i Grønland
Bent Lundberg
Fredag d. 13. september 2002Hvis man er dansktalende i Grønland, skal man ikke forvente at have mulighed for at følge med i det politiske liv.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Kurt Kristensen
Fredag d. 23. august 2002Landstinget har en inderlig ulyst til at diskutere de påtrængende problemer, som alle i Grønland kan konstatere ved blot at se ud af vinduet. I stedet ynder landstingsmedlemmerne at diskutere emner i timevis, som intet har med den grønlandske virkelighed at gøre
Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 19. juli 2002Når jeg "dernede" fra ytrer mig, har jeg selvfølgelig mine bevæggrunde. Jeg ser fortsat social nød i vores samfund, jeg ser stadigvæk opdeling af samfundet i A og B hold
Allan Olsen
Onsdag d. 17. juli 2002Vi bør bevare et niveau af respekt i vores samfundsdebat, der kan være svær nok, når problemstillingerne kommer tæt på følelser. Uden denne respekt, kan vi ikke komme videre med debatten, der forplumres og ødelægges, uden at vi kommer en løsningsmodel eet skridt nærmere